London tur-retur

Hov, jeg kom vist til at nævne noget om London i gårsdagens indlæg, gjorde jeg ik?
– Men jooo, jeg var såmænd i London i sidste uge fra fredag d. 16. til onsdag d. 21. Ikke alene er det min første gang, som egentlig turist der har planlagt rejsen selv, så er det også min første tur til Storebritanien. Og London har længe stået som et must see, men aldrig rigtig ligget som relevant rejsemål. Det vil sige indtil Simon spurgte, om jeg ikke ville med ham over og besøge hans gode kammerat Charlie, som bor i en forstad til London.
Sådan noget skal man ikke sige til mig to gange, og der gik næppe mere end et par dage før tid og flybilletter var booket. Vi fløj med Norwegian Air, da det er det eneste flyselskab jeg har erfaringer med (efter to skoleture til Spanien), og da det var vores første gang med planlægning af rejse, var tryghed først og fremmest vigtig for mig. Og Norwegian havde et fint tilbud. Så vi fløj altså fra København til London-Gatwich på 1000 kr. hver. Et ganske rimelig beløb har jeg fået mig fortalt.
Hotel skulle vi derimod ikke bekymre os om, da Charlies familie var så elskværdige at afsætte en hel mini-lejlighed (normalt tiltænkt hans bedsteforældre) i deres imponerende villa til os de første dage, og senere kunne vi bo hos ham på campus de sidste dage. En ganske fair deal for vores vedkommende. Det har været vildt spændende og hyggeligt at bo hos Charlie, da det har givet os mulighed for at deltage i en traditionel Sunday Roast, sejle på Themsen i familiens båd og få ægte hjemlig, britisk kærlighed og hjemlig hygge. Det er altså bare oplevelser, man ikke får som almindelig turist, og dem skatter jeg ret højt.
Nuvel. Der blev selvfølgelig også “turistet” for alle pengene, og jeg gik da både set Big Ben, London Eye og Tower Bridge, selvom det nok må siges at være Natural History Museum – der er indehaver af en masse imponerende dinosaur-forsiler, men også en kæmpe vinge dedikeret til den fantastiske klode vi beboer, hvori der var nok den mest imponerende kunst-instalation jeg endnu har set: en entré bestående af en gigantisk selvlysende klode med en rulletrappe igennem sig. Billeder kommer senere. Herefter kan Hyde og Kensington Park nævnes som et virkelig flot sted for en eftermiddagsgåtur eller et afslappet hangout. Atmosfæren vil jeg kalde en blanding af Dyrehaven og Kongens Have, da hele parken er virkelig stor og der er lige dele vild natur som pudsede haver og anlæg. Et tredje sted jeg især vil fremhæve er London Sky Garden på 20 Fenchurch Street, der er en fantastisk penthouse have med en enestående 360° udsigt over London. Det må nok siges at være mit ynglingshang out i London, og i dén grad en anbefaling værd! Tjek evt. deres hjemmeside ud HER. Til sidst synes jeg også at Tower Bridge var noget ganske særligt. Vi var der efter vi havde besøgt London Sky Garden, og set den fra oven, så det var ret specielt pludselig at stå midt på broen i tusmørket og se London tænde og blive spejlet i Themsen. Et rigtigt “Harry Potter-øjeblik”, som jeg kaldte det. Og så fik vi da selvfølgelig også besøgt China Town, hvor jeg nok har spist min måske bedste nudelsuppe nogensinde! – indtil jeg en dag rammer Asien. 😉
Der er så meget mere, jeg gerne vil fortælle om min tur til London, for det har virkelig være en god tur, og en god “turist-debut” for mig, men for ik at gøre indlægget mere teksttungt, end det er, vil jeg slutte her og dele nogle instagram-shots nedenfor. Men tro dog ikke, at jeg er færdig, for jeg har da naturligvis et helt DSLR-kamra fyldt med en masse lækre HQ billeder af den skønne by. Så hold øje. 😉
Indtil da, kommer her lidt iPhone-snap shots derfra.
IMG_8198 IMG_8179– Husk på trykket i flyet når du flyver, før du medbringer en forseglet chipspose. Med mindre du vel at mærke er tilpas ninja som mig, der kan åbne en oppustet chipspose uden ostesmuld ud over det hele. Situation handeled!

IMG_8182

– Landet i London-Gatwich, og ehm… Nogen har måske klokket lidt i det. Indsæt her grædende-af-grin-emoji.
IMG_8186 IMG_8273
– Ak ja, her ser vi så vores vært og gode ven, Charlie, der var så sød at lægge hus til vores besøg. Thank you for never letting us be bored! ;D
IMG_8260 IMG_8264
– En sand britte drikker San Miguel på Themsen før Sunday Roast. Mit nok mest chice øjeblik i London, sørgerligt nok.
IMG_8271
– Når man kommer lidt uden for London omkring Sunbury og Hurst Park, gerne i båd på Themsen, får man en helt upåklagelig udsigt til en masse pastelfarvede bådhuse og flotte villaer. Vi var så ekstremt heldige at Charlies familie har en båd, som vi fik lov at sejle op ad Themsen i en dejlig søndag eftermiddag, hvor solen lige tittede frem. Fantastisk måde at se de britiske forstæder i efteråret på!
IMG_8385
– London Sky Garden på 20 Fenchurch Street står nok ud som den mest imponerende oplevelse af dem alle! Ikke alene fordi det var mit første besøg i en skyskraber, men også fordi udsigten, vejret, omgivelserne og selve det fact, at jeg rent faktisk var i London, alt sammen gik op i en højere enhed dér. Og jeg fik taget en masse billeder og selfies, der fik Simon til at rulle nok så meget øjne af mig. Men man kan altså ik dy sig!
IMG_8379 IMG_8383 IMG_8386
IMG_8394 IMG_8391 IMG_8390 IMG_8389
– Ehm ja. Simon og mig. Og det er først nu, det slår mig, at Simon da aldrig rigtig er blevet vist frem her på Bloggen? I så fald får han nok sin ilddåb med disse nydelige selfies, jeg ikke kunne dy mig for at poste.
IMG_8387 IMG_8330
– Overpriced macarons, but altså…
IMG_8332 IMG_8377 IMG_8375
– De absolut lækreste nudler, jeg nogensinde har smagt! Vi gik da også en go del kilometer for at finde den rigtige restaurant, men China Town gør det virkelig heller ik nemt at vælge!

Alternativ film til Halloween

Selvom det fantastiske ord “alternativ” indgår i titlen, sidder mange unægteligt nu og tænker Paranormal Activity, It Follows, Scary Movie og Nightmare Before Christmas. Men ak nej, det er ingen af delene, jeg vil bryde jeres hoved med i dag, men derimod en langt mærkligere, deform perle, jeg havde den tvivlsomme fornøjelse at stifte bekendtskab med i London, på en venindes opfordring. Og jeg må først sætte en stor, fed, sort streg under; den er IKKE som andre film, I har set! Og det gør man klogt i at huske.
.
Nuvel, filmen jeg vil fortælle om hedder The Rocky Horror Picture Show, og hvis du sidder som en del af den lille procentdel, der rent faktisk kender denne film – som egentlig er en musical, så ved du, hvad jeg snakker om. The Rocky Horror Picture Show er nemlig nok den mærkeligste, mest mindfucked film jeg i mit 21 årige liv har set! – Og tag det fra én der blev præsenteret for Inception første dag på mediefag B i gymnasiet…
Kort fortalt er TRHPS en britisk film fra 1975 baseret på Richard O’Briens teatermusical ‘The Rocky Horror Show’, og er en egentlig parodi på nogle af de mest kendte og populære science fiction og gyserhistorier i moderne tid, så som Frankenstein og Dracula. Historien handler om det forlovede par Brad og Janet – spillet af Barry Bostwick og Susan Sarandon – der en mørk, stormfuld aften kører vild og søger husly på et gammelt slot i nærheden. Her bliver de budt indenfor og allerede fra første trappetrin hylet ind i en vanvittig, absurd og fuldstændig ude af kontrol horror musical, hvor de ikke alene støder på det creepy personel, den pukkelryggede Butler Riff Raff (spillet af historiens egen forfatter!), hans søster Magenta og groupien Columbia, men også får møde med Tim Curry’s karrakter; Dr. Frank N. Furter – der skal forestille at være en gal videnskabsmand og transvestit med biseksuelle tendenser. I hans egne ord “a sweet transvestite from Transsexual, Transylvania”.
       – Er I med så langt? For nu går det stærkt. Dr. Frank har nemlig denne aften tænk sig, at vække sit nyeste “creature” til live, muskelmanden Rocky, der skal fejres med Brad og Janet til bords. Det hele tager dog en skæv drejning, da Franks (og Columbias) ex-buddreng og elsker Eddie crasher festen. Syg af jaloux dræber Dr. Frank Eddie, hvilket skræmmer Janet lige i armene på Rocky, og Janet og Brads forhold bliver for alvor prøvet, da Frank sætter sig for, at forføre både Brad og Janet, på sin egen, særegne måde, da de pga. uvejret er tvunget til at overnatte i det excentriske galehus.
Resten af filmen vil jeg lade stå uspoilet hen.
.
Nuvel.  Som I nok kan fornemme på det hele, er det en ret speciel film, man nok ikke skal se for plottets skyld, hvis man er til mere “straight forward” film. Og det var da heller ik plottet, som fangede mig i første omgang. Det viser sig nemlig, at denne sindsyge film er et mekka for artistiske virkemidler og æstetiske set ups! Alt fra kostumer, scenografi og tankevækkende quotes til ægte pre-80er-effekter, koreografi og sødmefyldte sange med mangen en seksuel både under- og overtone er at finde blandt filmens virkemidler, og jeg blev oprigtigt talt vildt fascineret af filmens brug af kontraster som pastelfarver og SM-kostumer, sex og uskyld samt humor og gys.
Med andre ord og kort fortalt, er TRHPS et artistisk virkelig god film, med et så tilpas absurd plot, at du bag efter vil sidde med meget ambivalente følelser og jeg tør nok love, at den ik vil lade sig slette af dine tanker lige foreløbig og nok vil få svært ved at sove, hvis du ser den inden sengetid. Ikke så meget fordi den er synderligt uhyggelig, men simpelthen på grund af dens “mindfucked-hed”.
Nedenfor har jeg smidt et par fede klip fra filmen samt traileren, så I kan få en fornemmelse for, hvad I går ind til, hvis nogen skulle være så vovede at se den. Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg var forberedt bedre, før jeg så den. – For den bedste oplevelse af mindfuck, skal den forresten ses sent om aftenen med slukket lys og popcorn!

tumblr_noeqlcjsk41rd4558o1_500

Turboweekend

Ja, det skal både tages bogstaveligt som i overført betydning. Dermed dog ikke sagt, at jeg har haft en speciel “turboweekend”. Jovist, jeg har været lidt i København til en venindes housewarming, og pådraget mig en meget sær forkølelse, der udelader snotnæsen, men til gengæld lader mandlerne hæve op, så man begynder at betvivle sin egen overlevelse.
Men altså… Jeg har hørt umanerligt meget Spotify på det sidste, og har opdateret mine playlister, men lige nu tror jeg nok, at min mest spillede opdagelse er Turboweekend’s Miles and Miles, som tilhøre deres album ‘Share My Thunder’ fra 2015. Jeg har kendt Turboweekend ved navn, men aldrig egentlig givet dem et lyt, men må altså erklære mig fan af deres synthesizer-poprock-univers. Fuldstændig i min efterårsånd med oktoberblæst, løvfald og regnskyer.
Gi’ dem et lyt på Spotify, eller i hvert fald sang nummer 5 Miles And Miles.

https://open.spotify.com/album/6utMj7Qt6AXk2BkDtwpWeg

New hair, freakin’ yeah!

Det er der jo såmænd ik noget nyt i, men hvis jeg nu siger, at min “signatur-frisure” – der altså er blonde taljelange lokker – har veget pladsen til fordel for en kortere mere sprælsk længde, så skal I da ellers se familie og venner spærre øjnene op. Det er nemlig over 17 år siden, mit hår sidst har været så kort.
Grunden herfor er det simple standardmotiv: der sku ske noget nyt. Og når der skal ske noget nyt, er det som regel vildnisset på ens hoved, det kommer til at gå ud over. Og jeg har da også hidtil værget mig ved at komme nær en længde kortere end skulderbladene, men efter at have crushet på “Long Bob”-trenden siden vinter, og endda eksperimenteret med, at have håret fanget i trøjens udskæring, tog jeg et skud, og bad resolut min frisør om at gå (nænsomt!) til værks. Og er du vimmer, det gjorde hun!
Jeg er simpelthen SÅ tilfreds med mit garn efter denne tiltrængte studning, og ku godt forestille mig, at der kommer til at gå lidt tid, før mit hår får lov at få sin forhenværende længde.
Sig hej til Bob! 😉

IMG_7718 IMG_7719 IMG_7720

Se desuden en lille 180° video på min Favebook side HER.

Ung & Smuk – nu vi taler om prostitution

Meget kontroversiel titel til et indlæg, men på den anden side har jeg heller aldrig været den der fulgte normen…
Men ud over det så er dansk TV og nyhedsmedier på det sidste gået helt op i en uanet spids omkring prostitution i dagens Danmark. Og med farer for at lyde som den følelseskolde, kyniske isprinsesse, så vil jeg da sige, at det efterhånden er en rimelig gammel diskussion. Luder er et ukvemsord, prostitution er foragteligt og ludere er på ingen måde lykkelige, bla bla bla. Jeg føler mig efterhånden lidt fortabt i den diskussion, for hvor meget jeg end gerne vil redde verden og hjælpe hvor der hjælpes kan, så kan jeg altså heller ik hekse, når det kommer til andre folks lykke, og jeg har altid været af den overbevisning, at hver mand (eller kvinde) er sin egen lykkes smed. Og hvis en kvinde (eller mand) vælger prostitution af egen fri vilje, så er der altså ikke så meget andet, jeg kan gøre ved det. Deres bevægegrunde er i øvrigt deres egne, og hvem er jeg at komme og fortælle dem, at de er gale på den?
Isch, det blev lige pludselig en tand for seriøst, selvom det jo altid er godt med lidt alvor her på stedet. Styrker immunforsvaret, gør det. Men det var jo slet ikke det, det skulle handle om, men en fransk film fra 2013, jeg endelig har fået taget mig sammen til at se.
Filmen Jeune et Jolie – eller Ung og Smuk på dansk – er et fransk drama fra 2013, instrueret af franske François Ozon. Filmen havde dansk premiere sommeren 2014, og jeg ved ved gud ikke hvorfor alle de gode fremmedsprogede (det vil sige alt andet end engelsk!) film er SÅ lang tid om at komme til Norden. For NØJ hvor vi altså mangler det en gang i mellem!
        Jeune et Jolie – der i øvrigt er en fransk-sproget film – er et udenmærket bidrag til den nye bølge af kontroversielle film, der gør op med sex og soft-porn som et (ulækkert) tabu. Bevar mig, efter Nymphomaniac ville man da også tro, at der skulle gå lang tid, før nogen gav sig i kast med sådan en genre igen. Men når det endelig skulle gøres, hersker der ingen tvivl om, at det skulle være en franskmand, som førte teten videre. Og det er jeg, et eller andet sted, personligt glad for.
Jeune et Jolie handler om den 17årige Isabelle, der oven på skuffelsen over sin første gang, begynder et dobbeltliv som såkaldt call girl i Paris. Familien ved intet, og Isabelle selv ved knap nok hvad det er hun går ind til, og slet ikke hvorfor hun gør det, hvilket giver filmen en meningsløshed, der på en eller anden måde gør filmen så medrivende og går under huden på dig. Filmen er bygget op over 4 sange og 4 årstider, fra Isabelle bliver 17 år. Ozon har ud over det brugt en masse håndholdt kamera – som jeg er så glad for -, over the shoulder-shots og close ups. Faktisk ikke så meget ulig Ana Lily Amirpour’s A Girl Walks Home Alone at Night (if anyone remember?).
       Endnu en gang må jeg bifalde den følelse man får af at være den passive tilskuer fra sidelinjen, der i det skjulte følger Isabelles dobbeltliv. Der er ingen underliggende dramatiske lydeffekter, som fortæller dig, hvordan du skal føle, ingen irriterende meningsløs dialog (selvom den er fransk) og absolut INTET overladt til tilfældighederne! Det er som om Ozon har tænkt over det hele (hvad han da også har, doh Anna-Sophie!), fra oplæsningen af et digt i klasseværelset, til de påmalede røde læber på metrovægen (der ikke er langt fra at ligne en kusse (gud bevar mig, at hun sagde det!?) frem til den famøse slutning, der efterlader den rastløse seer med alt andet end afslutning. Fantastisk!
Og som en lille bonus-info, kan jeg da fortælle at Marine Vacth, der spiller rollen som den yndige Isabelle, har en fabelagtigt lækker stil, der siger skødesløs parisienne til punkt og prikke!
– – –
Jeune et Jolie går desværre ikke længere i biografen, men kan ses på Filmstriben.dk med danske undertekster (søgeord: Ung og Smuk). På Filmstriben skal du forresten ikke betale(!), kun have et bibliotekslog-in, som du kan få på dit lokale bibliotek. Hallo, supersmart! Græd snot, Netflix!
Se trailer nederst i indlæget
4c0110248c7f49b5bbd1ef30daf42611 600f3a2830742d10d8f57e33cd463015e6bf5681.620.350.25.0.2532.1432 21039035_20130912113157193 jj4 jeune-et-jolie Jeune et Jolie Jeune-et-Jolie-35431_5 maxresdefault

 Seneste plus
 
123Næste ›
x